Hvad der din undskyldning?

En gang i mellem har man en selverkendelse, der rammer som en hammer i baghovedet og et øjeblik er det som om, hele verden står stille.

 

Den anden dag blev jeg ramt. Det var egentlig noget helt andet, jeg sad og tænkte på men så alligevel....

 

For mange af os er undskyldninger en del af hverdagen. Det kan være undskyldninger for ikke at få trænet, for ikke at lave økologisk mad, for at købe nyt tøj, for at.......

I bund og grund vel undskyldninger for de valg vi træffer, det liv vi lever, hvem vi er.

 

 

Jeg har en rigtig fin fornemmelse og formulering af, hvordan jeg gerne vil indrette og leve mit liv. På ugeplan ser det overordnet således ud:

"FRUENS VILJE":

1½ dags ManuVision's relateret arbejde

1½ dag med KREA-TECK (mine kreative arbejder først og fremmest med keramik)

3 dage med et regningsbetalende ingeniør job (svarende til 25 timer).

 

Det kniber bare for mig at føre det ud i livet. Og det ikke fordi det er uoverskueligt for mig at indrette min uge med 6 "arbejdsdage".

Der er bare hele tiden noget, jeg er nødt til at vente på, noget der er svært, noget jeg ikke får gjort.

 

Og så var det at det ramte mig:

Jeg undlader at handle og bruger undskyldninger, fordi jeg er bange for at fejle -  bange for ikke at være "god nok"

 

 For mig er det bare SÅ meget lettere at bruge mine undskyldninger end RIGTIGT at gribe tyren ved hornene og gå efter det, jeg gerne vil. For TÆNK hvis det mislykkes og jeg er nød til at erkende, at jeg ikke er dygtig nok; at jeg ikke er god nok, som den jeg er!

 

Og netop dét troede jeg, at jeg var overbevist om, at alle er. At

ALLE ER GODE NOK SOM DE ER UDEN AT SKULLE YDE ELLER BEVISE DET.

Men det gælder åbenbart alle andre end mig selv......

 

Jeg har i alt fald fundet noget, der skal have mit fokus for en tid, så jeg på sigt kan handle og få "FRUENS VILJE" til at blive mere end en drøm.

 

Bruger du også undskyldninger i hverdagen?

Tør du erkende for dig selv hvorfor?

Og tør du handle på din erkendelse?